På Universitet i Milano har man eksperimenteret med det de kalder sekventielt kinetisk aktiveret medicin. De anvender interleukiner (immunforsvarets signalmolekyler) som de fortynder trinvist (sekventielt) og ryster (kinetisk aktivering), præcis som når man fremstiller homøopati. Disse midler har de anvendt på museforsøg hvor det viser sig at den traditionelle potensering eller rystning af den homøopatiske væske mellem hver fortyndingsgrad, er helt afgørende for at lægemidlet overhovedet havde en virkning. Det drejer sig altså ikke om at et homøopatisk lægemiddel er en fortyndet væske, men om at den er kinetisk/dynamisk aktiveret ved hver fortyndingstrin. Dette bekræftes også af det her omtalte studie af Karin Lenger i afs.x.x.x