Mange har gennem tiden forsøgt at afsløre eller forstå hvordan et homøopatisk middel så fortyndet at det ikke indeholder nogle molekylerester fra udgangsstoffet, stadig viser sig anvendelig som et lægemiddel. Selv om mange studier gennem tiden har vist, at homøopatiske lægmidler er virksomme overfor forskellige symptomer og lidelser, har det endelige videnskabelige bevis for hvordan homøopatien virker været fejlslagne.
I forsøget på at levere dette videnskabelige fundament for homøopatien og dermed også en dybere forståelse af virkningsmekanismerne bag homøopatien besluttede den tyske læge Karin Lenger at udvikle en metode, der kunne afsløre homøopatiens ukendte medicinske potentiale. Hun kontaktede derfor nogle forskerkollegaer heriblandt ingeniør Manfred Spielmann, samt quantum fysikeren Prof. Rajendra P. Bajpai.
I det følgende skal vi derfor gennemgå resultaterne af dette enestående forskningsprojekt med titlen:
“Identification of unknown homeopathic remedies by delayed luminescence”
By Karin Lenger, Rajendra P. Bajpai & Manfred Spielmann
Titlen “Identification of unknown homeopathic remedies by delayed luminescence”
henviser til, at der i undersøgelsen indgik flere forskellige homøopatiske lægemidler i varierende potenser tilsendt af forskellige producenter. Formålet med disse ukendte midler og potenser var selvfølgelig, at Karin Lenger og hendes team gennem deres forsøgsopstillinger skulle kunne identificere midlernes indhold og potens uden på forhånd at have kendskab til midlernes indhold. Faktisk lykkedes det forskningsteamet at identificere og adskille de forskellige midlers identitet, ligesom holdet også var i stand til at afsløre fake-midler eller midler uden virkning – dvs. midler der kun indeholdte en alkoholopløsning på 18 % alkohol, men ikke på noget tidspunkt havde været tilsat et udgangsstof.
”Delayed luminescence” i titlen på studiet henviser til forsinket udsendelse af lys (fotoner) fra homøopatiske midler.
I tillæg til studiet forklarer Karin Lenger endvidere, at når den homøopatiske blanding rystes i op og nedadgående bevægelser vil denne tilførte energi påvirke midlets elektromagnetiske felter, til at danne nye felter, hvilket resulterer i interferens. Denne interferens bevirker, at bølgerne forstærker hinanden gennem det som kaldes konstruktiv interferens. Dette fører til at de elektromagnetiske felter og frekvenser forstærkes. Da bølgernes energi også reflekteres betyder dette samlet, at omrystningen af lægemidlet fører til dannelse af elektriske og magnetiske hvirvler eller fotoner.
Da mængden af fotoner øges med antallet af rystninger vil højpotente midler der er fortyndet og rystet flere tusinde gange indeholde flere komprimerede elektriske eller magnetiske hvirvler. I sådanne komprimerede hvirvler vil bølgelængderne forkortes mens frekvensernes hastighed vil øges. Jo højere en potens er, jo højere vil midlets frekvenser også være. Hele denne proces kalder Karin Lenger for energitransformation.
Omrystningerne af et homøopatisk middel genererer således forskellige frekvensbølgepakker – frekvensbølgepakker, der er indeholdt i midlets homøopatiske fotoner. Et homøopatisk middel indeholder på denne måde et bredt udsnit af frekvenser inden for et bestemt frekvensområde eller spektrum.
Karin Lenger mener hendes forskning støtter Fritz-Albert Popp, en tysk prisbelønnet eksperimental fysiker og professor der har forsket i biofotoner. Biofotoner, blev allerede blev opdaget i 1920 af en russisk embryolog ved navn Alexander Gurwitsch. Biofotoner kan defineres som ultrasvag fotonudstråling fra levende væv inden for det ultraviolette lysspektrum. Alexander Gurwitsch kaldte også biofotoner for ”mitogen stråling” fordi hans eksperimenter havde overbevist ham om, at biofotonerne havde en stimulerende effekt på celledeling der jo kaldes Mitose.
Nu knap 100 år senere har forskere ved Rush University Medical Center i Chicago vist, at humane celler i kultur kunne synkronisere deres interne kemiske processer selvom cellerne var mekanisk, kemisk og elektrisk isoleret fra hinanden. Forskerne forklarer, at cellerne synes at kommunikere gennem udveksling af fotoner. Sergei Mayburov på Lebedev Institut for Fysik i Moskva har fremsat en teori, der støtter denne optiske lys-kommunikation mellem cellerne og mener, det er en naturlig proces i mange celler. Han påpeger, at biologer verden over længe har vidst, at fotoner spiller en central rolle i biokemien for mange plante- og bakterieceller.
Karin Lenger forklarer i en opfølgende artikel, at liv betyder absorption og udstråling af biofotoner, med henblik på at regulere det sammenhængende elektromagnetiske felt af biofotoner, der er lagret i vores DNA.
Karin Lengers tanker er således i overensstemmelse med en tysk prisbelønnet eksperimental fysiker og professor ved navn Fritz-Albert Popp der har forsket i biofotoner. Han har formuleret og defineret sygdom således:
”Sygdom skyldes, at reguleringen af organismens elektromagnetiske felt er forstyrret på grund af en ændring i kroppens frekvenser. Derfor er helbredelse ved homøopati mulig gennem en regulering af dette forstyrrede elektromagnetisk felt i henhold til princippet om resonans – altså, at anvende homøopatiske potenser med tilsvarende frekvenser”
Karin Lengers forskning viser at uanset om fotonet er separeret fra sukkerkugler eller vand, vil fotonen således være i resonans med kroppens patologiske (sygdomsfremkaldende) frekvenser. Gennem resonanskræfter fra det homøopatiske lægemiddel vil kroppens patologiske frekvens enten blive løftet til en højere energi eller den patologiske frekvens vil blive dæmpet til et normalt niveau. På denne måde reguleres det patologiske energiniveau tilbage til balance gennem det korrekte lægemiddel.
At homøopatien tilsyneladende tilbyder kroppen det lys den mangler eller dæmper det lys der brænder for kraftigt er for mig et enkelt billede på helbredelse. Dette, at homøopatiens med sine magnetiske fotoner – fotoner med helt unikke frekvenser er i stand til at skabe balance i kroppens allermindste molekyler og dermed hjælpe DNA’et til at reetablere kroppens elektromagnetiske feltorganisation gør for mig at se homøopatien til fremtidens moderne kvantemedicin.