DHS Formål
Homøopatiske- og antroposofiske lægemidler tilbyder alle muligheden for at forebygge, støtte og behandle folkesygdomme med en lægemiddelform der tager afsæt i biologiske råvarer såsom urter, bark, rødder og bær. Også salte, mineraler og ædelmetaller hører til blandt de råvarer som danner grundlaget for denne ”grønne” behandlingsmulighed.
Homøopatien har eksisteret i mere end 200 år og har altid været en mulighed for mennesker der ønsker en dyb årsagsbehandling af kroppens ubalancer. Homøopatien, der er veldokumenteret og udbredt både inden- og udenfor Europa er således et seriøst alternativ til de konventionelle lægemidler.
DHS er et selskab der ønsker at kæmpe for alles frihed til at vælge ”grønne” løsninger i behandlingen af symptomer og sygdomme. At bevare retten til dette frie medicinvalg kræver en stor indsats uanset homøopatien udfordres af lovgivningen, politiske overbevisninger eller økonomiske interesser. DHS formålsparagraf formuleres derfor således:
Selskabets formål er at øge forståelsen for homøopatiske og antroposofiske lægemidlers brug i Danmark og herunder at arbejde for følgende mål:
- Samarbejde: Styrke samarbejdet i sektoren og koordinere fælles aktiviteter.
- Politik: Repræsentere den homøopatiske sektor i politiske og lovgivningsmæssige spørgsmål – både nationalt og internationalt.
- Information: informere om homøopati til professionelle grupper og brugere af homøopati gennem medier, publikationer, hjemmesider mv.
Ønsker du ligesom os at homøopatien skal bevares, og at Danmark i fremtiden skal have adgang til ”grønne” lægemidler, er du meget velkommen til at støtte vores forening. Vi har brug for din hjælp uanset om du kan bidrage aktivt i foreningens arbejde eller blot ønsker at støtte os gennem tegning af et medlemskab.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Aenean commodo ligula eget dolor. Aenean massa. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus.